Noter

1. H.L. Martensen, Biskop H. Martensens breve. Breve til L. Gude 1848-1859, Vol. 1 [B. Kornerup., ed.], (Copenhagen 1955), nr. 39, 28-7-1853, 87. [Præster have tilstaaet for mig, at de nu i lang Tid have været saaledes optagne af Politik og Sprogforhold, at de nu omsider begynde at føle sig aldeles tomme og trænge til at vende tilbage til Theologie og de reent religiøse Opgaver.] [Translations are by the author of this article]

2. N.H. Bijleveld, ‘Language, National Culture and the Clergy in Nineteenth-Century Denmark’, in: P. Broomans, G. Jensma, H. Vandervoorde, M. van Ginderachter, eds., The Beloved Mothertongue. Ethnolinguistic Nationalism in Small Nations: Inventories and Reflections (Louvain 2008), 93-107.

3. B. Stoklund, ‘Kulturens nationalisering – et kapitel i Europas kulturhistorie’, in: B. Stoklund, ed., Kulturens nationalisering. Et etnologisk perspektiv på det nationale (Copenhagen 1999), 9.

4. For detailed studies of Grundtvig’s ideas on Christendom and Danish identity: S. Auken, Sagas spejl. Mytologi, historie og kristendom hos N.F.S. Grundtvig (Copenhagen 2005); F. Lundgreen-Nielsen, ‘Grundtvig og Dankshed’, in: O. Feldbæk, ed., Dansk Identitetshistorie (Copenhagen 1992), Vol. III, 9-187.

5. O. Feldbæk, ‘Borgerskabets danskhed. 1720-1800’, in: F. Lundgreen-Nielsen, ed., På sporet af dansk identitet (Copenhagen 1992), 106-107. The project referred to resulted in: Feldbæk, ed., Dansk Identitetshistorie (Copenhagen 1991-1992), Vols. I-IV.

6. O. Korsgaard, Kampen om folket. Et dannelsesperspektiv på dansk historie gennem 500 år (Copenhagen 2004), 105-267, esp. 211-254.

7. P. van Rooden, Religieuze regimes. Over godsdienst en maatschappij in Nederland, 1750-199 (Amsterdam 1996), 78.

8. Cf. T. Damsholt, Fædrelandskærlighed og borgerdyd. Patriotisk diskurs og militære reformer i Danmark i sidste del af 1700-tallet (Copenhagen 2000).

9. D. Tamm, ‘Staternes skæbne står i forsynets hånd’, in: T. Knudsen, e.a., eds., Dansk forvaltningshistorie. Stat, Forvaltning og Samfund (Copenhagen 2000), I, 358-359.

10. Bijleveld, ‘Language, National Culture and the Clergy’, 94-96.

11. H.C. Rørdam, ‘Gud kræver Omvendelse, for at han kan forbarme sig over os. Almindelig Bededag’, in: H.C. Rørdam, Erindring om Krigstiden i Aaret 1848. Ni Prædikener (Copenhagen 1849), 51-67.

12. Dansk Biografisk Leksikon (Copenhagen 1982), Vol. XII, 535.

13. H.C. Rørdam, ‘Almindelig Bededag’, 66-67. [Læg du, Herre, et urokkeligt Mod i deres Bryst, giv hver Arm, som løfter Vaaben for sit Fædrelands retfærdige Sag, Kraft til at kjæmpe mandigen. […] lad dem træde til Kampen og freidigen see Døden under Øie i deres Frelsers Jesu Christi Navn. […] vær du, Herre Christus […] hos dem som blegne, i deres Dødstund; lad dem bøie deres Hoved og blegne med Trøst og Troe i Hjertet, med Smiil paa Læben, som stærke Helte, i dit Frelsernavn, og før den udødelige Aand forløst ved din Guddomsnaade, til det evige Seiershjem.]

14. H.C. Rørdam, ‘Almindelig Bededag’, 65. [Styrk Fædrelandskjærlighedens ædle, brændende Følelse i alle Danskes Hjerter, at Alle maae befindes villige til […] at bringe Fædrelandets hellige Sag det Offer, som er fornødent for at værne om dets Ret og Selvstændighed.]

15. DBL, 541-542.

16. P. Rørdam, ‘Feltprædiken, paa Store Bededag 1864, i Frederits’, in: P. Rørdam, Fireogtyve Feltprædikener, samt een Prædiken, holdt i Taarbæk Skovkapel (Copenhagen 1864), No. VII, 10. [Guds Skabning, Ordning og Velsignelse […], som er vor egen danske Tankegang, vort eget danske Tungemaal, vor egen jevne danske Folkenatur.]

17. [And hath made of one blood all nations of men for to dwell on all the face of the earth, and hath determined the times before appointed, and the bounds of their habitation]

18. H.C. Rørdam, ‘Almindelig Bededag’, 64-65.

19. H.C. Rørdam, ‘Almindelig Bededag’, 64-65.

20. K.F. Viborg, Folkeforsyndelsen og Folketugtelsen. Prædiken på Almindelig Bededag 1864 (Slagelse 1864), 8. [Hvo har givet os vort fædreland? hvo bestemte folkene deres grændser? og hvo lod os fødes som danske? hvo gav hvert folk sin natur og sin ejendommelighed? ja Gud vilde jo udtrykkeligt, at der skulde være forskjellige folk, hvert inden sine grændser, over den ganske jordens kreds; og derfor gav han dem hvert sit modersmål, idet han gav dem hvert sit fædreland.]

21. H.W. Tetens, ‘Hvad skulle vi angre, og hvorom skulle vi bede? Paa almindelig Bededag’, in: H.W. Tetens, Syv korte christelige-fædrelandske Prædikener, holdne under Krigen (Aalborg 1848), 37-42.

22. Ecclesiasticus 11: 16, a so-called Apocryphal book that is not generally used in Lutheran contexts. Viborg wrongfully refers to vers 17. Cf. P. Rørdam, ‘Feltprædiken’, 11.

23. Viborg, Folkeforsyndelsen og Folketugtelsen, 10. [vor forsyndelse […] vor ringeagt for, hvad der er dansk, var en ringeagt for de kosteligste og dyrebareste af alle Guds timelige gaver, vor folkelighed, vort modersmål, vort fædreland.]

24. L.A. Warburg, En almindelig Bods- og Bededags Prædiken, fra Aaret 1864 (Copenhagen 1865).

25. Dansk Biografisk Lexicon, tillige omfattende Norge fra tidsrummet 1537-1814 (Copenhagen 1904), Vol. XVIII, 259-260.

26. Warburg, En almindelig Bods- og Bededags Prædiken, 9-10.

27. Warburg, En almindelig Bods- og Bededags Prædiken, 21. [Danmark, vor Moder, er i Fødselssmerter, fordi en forvendt Slægt skal gjenfødes, en ny Tid bryde frem]

28. I. Adriansen, Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000 (Copenhagen 2003), Vol. II, 451-452.

29. L.N. Henningsen, ‘Lutherske kirker mellem dansk og tysk. Omrids af Sønderjyllands kirkehistorie efter reformationen’, Sønderjyske årbøger 2004, 149.

30. DBL (Copenhagen 1984), Vol. XV, 57.

31. Cf. N.H. Bijleveld, ‘Germans making Danes. Germans and the German Language in Copenhagen and the Construction of Danish Culture 1750-1880’, in: P. Broomans, G. Jensma, eds., Battles and Borders. Cultural Transfer and Minor Language Areas (Groningen [2010]).

32. E.C. Tryde, Gud bevare Fædrelandet! Prædiken på Store Bededag (Copenhagen 1848), 11. [belives af een Sjæl, der taler med eet Tungemaal, der have Sæder og Skikke, der ville have Lov og Ret tilfælleds]

33. Tryde, Gud bevare Fædrelandet!, 8-9. [Hvo føle ikke, at han ogsaa med sin Sjæls Væsen sætter Rod i denne Jordbund, at det er mere, end blot et Ord, naar vi kalde Fædrelandet vor Moder[,] at vi i vor Natur, i vor hele Maade at tænke og føle paa have optaget meget af dets Natur […] det har paatrykket vort Væsen baade udvortes og indvortes et Præg]

34. H.A. Brorson, Samlede Skrifter (Copenhagen 1951), I, Nr. 78, 220. [Den luft hvori vi gaae, / Den jord vi trine paa, / Den muur af hav og bække, / Det stierne-pyntet dekke, / Blev fyldt med got og glæde / Til Adams herre-sæde.]

35. Tryde, Gud bevare Fædrelandet!, 8. [Den Jord vi trine paa, / Den luft, hvori vi gaae, / Den Krands af Hav og Bække, / Det blomsterprydet Dakke, / Det land for Fred og Glæde / De Danskes Herresæde.]

36. Tryde, Gud bevare Fædrelandet!, 15-16. [at det [det danske Folk] har Noget at give, som vil hævde det en taknemmelig Hukommelse blandt Jordens Slægter.]

37. H.C. Rørdam, ‘Almindelig Bededag’, 64-65; Viborg, Folkeforsyndelsen og Folketugtelsen, 9-10.

38. G.P. Brammer, Christi Fred. Pintse-prædiken i Aarhuus Domkirke (Copenhagen 1864), 21-22.

39. H. Martensen, ‘Du leder mig ved dit Raad!’, in: H. Martensen, Prædikener af dr. H. Martensen (Copenhagen 1849), Vol. II, 195-211.

40. Cf. M. Bregnsbo, ‘Præster under pres – Den danske statskirkegejstligheds reaktioner på udfordringen fra Oplysningen i 1790’erne’, Den Jyske Historiker 105 (2004), 94-108.

41. M. Bregnsbo, Samfundsorden og statsmagt set fra prædikestolen. Danske præsters deltagelse i den offentlige opinionsdannelse vedrørende samfundsordenen og statsmagten 1750-1848, belyst ved trykte prædikener (Copenhagen 1997), 45-46.

42. H.C. Andersen, H.C. Andersens Dagbøger, III 1845-1850; Helga Vang Lauridsen, Tue Gad, eds., (Copenhagen 1995 (1974)), 282. For another example, K. Larsen, Under vor sidste Krig. Samtidige Dagbogsoptegnelser og Breve fra Mænd og Kvinder af alle Stænder (Copenhagen 1897), 79.

43. Cf. J. Leerssen, National Thought in Europe. A Cultural History (Amsterdam ²2008); O. Löfgren, ‘The Nationalization of Culture’, Ethnologia Europaea 10 (1989), 5-24.

44. Bijleveld, ‘Language, National Culture and the Clergy’.

45. N.H. Bijleveld, Voor God, Volk en Vaderland. De plaats van de hervormde predikant binnen de nationale eenwordingsprocessen in Nederland in de eerste helft van de negentiende eeuw (Delft 2007).

46. I thank Arie L. Molendijk and Alan Swanson for their comments on an earlier version of this essay.