To refer to this article use this url: http://dpc.uba.uva.nl/tvs/vol30/nr02/art03
Noter
1. Denne artikel er blevet til i en løbende diskussion med forskellige mennesker. Især har jeg haft stor glæde af forslagene fra og samtalerne med Søren Holst, Lars Bruun, Lone Fatum, Jorunn Økland og Roland Boer.
2. Dette er tilfældigvis temaet i det første kapitel af min ph.d. afhandling med arbejdstitlen The Economy of Salvation ved Macquarie University i Sydney. Og dette er der som sådan ikke noget specielt nyt i, det adskillige teologer gjort opmærksom på i årevis, fx Jørgen Stenbæk, Hans Raun Iversen, Martin Schwarz Lausten, Carsten Bach-Nielsen og Jens Glebe Møller for lige at nævne de første, der faldt mig ind.
3. Kirsten Thisted, 2001, s. 329.
4. I Grønland uddanner man selv de teologiske bachelorer ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, der derefter kan få embede i den grønlandske kirke. De studerende, der vælger at læse videre til cand. theol. læser videre ved et af de danske fakulteter, primært indtil videre, Københavns Universitet.
5. Et hurtigt vue over de fastansatte på det teologiske fakultet i København med forsknings- og undervisningsforpligtigelse viser at 6 ud af 17 lektorer og ingen ud af 9 professorer er kvinder. I Århus (der også tæller religionsvidenskab) er fordelingen 3 kvindelige lektorer ud af 21 og 2 kvindelige professorer ud af 10.
6. Geert Hallbäck, 2006, s. 16.
7. Hallbäck, 2003, s. 21.
8. Ibid., s. 22.
9. Ibid.
10. “The Gospel of John and Jewish-Christian Dialogue: An Interdisciplinary Investigation of the Theology of Jewish-Christian Relations Taking John 8:31-59 as a Starting Point”. Projektet blev udført ved Katholieke Universiteit Leuven fra 1998 til 2001.
12. Teksten, Johannes 8, fremstiller Jesus i en voldsom diskussion med jøderne, der ikke vil tro på ham. De hævder, at de nedstammer fra deres fader, Abraham, og er Guds børn, hvortil Jesus svarer, at hvis de virkelig var Guds børn, ville de tro ham. Men fordi de ikke tror ham må de være Djævelens børn, siden de gør Djævelens gerninger (mord, løgn mm.).
13. Denne lidt besynderlige datering skyldes, at der er uoverensstemmelse mellem de arkæologiske vidnesbyrd for de gammeltestamentlige teksters fortællinger og den tid, de selv hævder, at høre til. Således findes der ingen arkæologiske vidnesbyrd for David og Salomons storriger, templer og paladser. Se Thomas Thompson, 1999, s. 230 og Neils Peter Lemche, 1998.
17. Hallbäck, 2006, s. 16.
18. John & Jean Comaroff, 1991, s. 218.
19. Musa Dube, 1999, s. 48.
20. R. J. Sugirtharajah, 1998, s. 100ff.
21. Comaroff, 1991, s. 231.
22. Jeffrey L. Staley, 2002, s. 46.
23. Dube, 2002.
24. Ibid., s. 67.
25. Ibid., s. 69.
26. Ibid.
27. Dube, 1998, s. 131.
28. Dube, 2000.
29. Se Anne McClintock, 1995, s. 21-25.
30. Se Markus 7,24-30, Matthæus, 15,21-28. Se også historien om skøgen Rahab i Jeriko, Josva 2,1-24.
31. Dube, 2000, s. 199-200.
32. http://www.teara.govt.nz/1966/M/Maori-pakehaPakeha-maori/TheWordPakeha/en.
33. Judith McKinlay, 2004, s. 112.
34. Et slags slagord for postkoloniale læsninger. Se Laura Donaldson, 1996, s. 10-12.
35. McKinlay, 2004, s. 23.
36. Ibid.
37. Se Josvabogen 2 og 6.
38. McKinlay, 2004, s. 49.
39. Ibid., s. 112.
40. Henrik Tronier, 2006.
42. Således sammenfatter Tronier problematikken, “Her [i den nytestamentlige eksegeses udbredte tankefigurer og fortolkningsstrategier] vil man igen og igen hos nytestamentlige fortolkere konstatere, at de trods den historiske kritiks bestræbelse på at læse de nytestamentlige tekster i deres egen, oprindelige historiske kontekst og ikke i den nu foreliggende kanoniske kontekst, alligevel bliver styret af et perspektiv, der er blevet bestemt af kanons tekstlige struktur og Augustins herfra udkrystalliserede teologiske, historiske og kulturhistoriske konstruktioner.” Tronier 2006, s. 233.
43. Jeg vil gerne her pege på professor i Gammel Testamente ved Københavns Universitet, Niels Peter Lemches arbejde, der igennem årene har stillet spørgsmålstegn ved Det Gamle Testamentes historiske værdi, og samtidig påpeget dens teologiske, politiske og nationalistiske indflydelse og eftervirkning (fx Lemche 1998). Et egentlig postkolonialt teorigrundlag ligger der sådan set ikke bag hans arbejde, men hans interesser synes at bevæge sig mere og mere i den retning.
44. Ania Loomba, 2005, s. 79.
45. 1997, s. 410, min oversættelse.
46. Thisted, 2001, s. 336, min oversættelse.
47. Comaroff, 1991, s. 231.
48. Inge Kleivan, 1979, s. 177-178. Se også Birgitte Sonne, 2005, s. 264 ff.
49. Ideen med en bestyrelsesrepræsentant fra hver afdeling er post doc stipendiat Lars Bruuns ide. Han ser centeret som noget hele huset ville kunne have glæde af.
50. Med den danske svinekultur forekommer dette at være en mere velplaceret metafor end den fortærskede middelhavsfunderede “ny vin på gamle sække”.
51. Dube & Staley, 2002, s. 3.