To refer to this article use this url: http://dpc.uba.uva.nl/tvs/vol30/nr01/art03
Prissammenligning
Den førnævnte kulturkamp bliver af og til også omtalt som “værdikamp” og det er egentlig meget godt at kulturbegrebet kobles sammen med betegnelsen “værdi”. Dette peger i retning af at striden handler om noget der koster noget og betyder noget i det danske samfund, og at det rent faktisk drejer sig om kroner og ører.
Et af de instrumenter som det litterære udvalg har til rådighed er, som sagt, at fremme og promovere et begrænset antal værker som er udkommet i løbet af det forudgående halve år, ved at tildele disse værker en (produktions-)præmie.[35] Man kunne formode at denne kollegiale udmærkelse – bort set fra beløbets størrelse (som i øjeblikket ligger på kr. 75.000) – ville afvige markant fra andre litteraturpriser, såsom boghandlernes “egen pris”, De Gyldne Laurbær, og den Danske Banks litteraturpris. Med De Gyldne Laurbær følger en check på kr. 10.000, et boggavekort på kr. 2.500 og en fest, men udmærkelsens største bonus er selvfølgelig det øgede salg og den store exposure i landets boglader som prisen afføder. Den Danske Banks litteraturpris er den største danske litteraturpris, med et klækkeligt og skattefrit beløb på kr. 300.000 til vinderen. I de senere år er der i øvrigt indstiftet flere litterære priser, bl.a. Montanas litteraturpris, Weekendavisens litteraturpris, Kritikerprisen, mm.[36] Boghandlerforeningen – eller mere præcist formuleret Boghandlerklubbens bestyrelse – har fastlagt de følgende retningslinjer for den årlige tildeling af De Gyldne Laurbær: prisen tildeles en nulevende dansk forfatter, der i det forgange år har udsendt en skønlitterær bog,
som efter din bedømmelse vil vinde en plads i litteraturen, og som fortjener al den påskønnelse og opmuntring, som vi boghandlere og medhjælpere gennem denne manifestation kan bidrage til.[37]
Det interessante er at denne pris formuleres som en pris der skal sætte gang i en forfatters kanonisering og udbredelse blandt læserne (“som […] vil vinde en plads i litteraturen, og som fortjener al den påskønnelse og opmuntring”).
Den Danske Banks litteraturpris[38] tager derimod udgangspunkt i en shortlist bestående af tre bøger, som alle og enhver kan stemme på. I dette tilfælde kunne man sige at prisen ikke uddeles af “statsautoriserede smagsdommere” eller at det drejer sig om “eksperttyranni”. Den nævnte shortlist bliver godt nok udarbejdet af et mindre udvalg af litteraturkyndige, men derefter er det op til flertallet at (be)stemme. På en måde kan man vel sige at Danske Banks litteraturpris fungerer efter det princip som statsministeren påpegede da han hævdede, “når vi skal træffe personlige valg, er vi alle eksperter”. I tilfælde af Danske Banks litteraturpris er det ikke litteraturen eller forfatteren der skal hjælpes på vej til udødelighed og kanonisering, som ved De Gyldne Laurbær, men det er bankens kunder og andre interesserede der udpeger et værk som de mener, bør få prisen.[39]
Men er der så megen forskel på et panel med eksperter og Hr. og Fru Jensen?
Spørgsmålet er om det holder vand når man kigger på de værker som “smagsdommerne” har prisbelønnet i de senere år, og dem der er blevet kåret af anonyme læsere. Kan det mon passe at man simpelthen kunne skrotte samtlige litterære fonde og råd, og i stedet overlade kunstens overlevelse til os alle sammen fordi vi jo alle er eksperter “når vi skal træffe personlige valg” f.eks. når det drejer sig om den litterære smag?